Winholistic går til markedet med en nærmest religiøs overbevisning om, at kun ved at få - og fastholde - et holistisk syn, kan virksomhedslederer optimere deres måde at drive forretning på.
Hvorfor nøjes med at skabe gode enkeltstående aktiviteter, når man i stedet kan arbejde med helheden og dermed skabe langvarige excellente resultater?
For virkelig at optimere sin drift, lederskab, HR, markedsføring, salg og ikke mindst sin loyalitet, er man først nødt til - helhedsorienteret - at skabe sig overblik over, hvilke konkrete indsatser, der fører til hvilke resultater. Dernæst at justere eller eliminere alt det der ikke giver ROI (brød i skabet) og optimere eller udvikle alt det der gør.
Det er det Winholistic er skabt til at gøre - sammen med sine kunder.
Winholistic startede i 2008 og ejes og ledes af Peter Winther der i mere end 25 år har arbejdet med ledelse, salg og salgsudvikling, marketing, media, coaching/uddannelse, TQM/Lean implementering og ikke mindst CRM- og loyalitetsudvikling samt dialogmarkedsføring. Peter er en anerkendt skribent og meget benyttet foredragsholder, der ved flere lejligheder er blevet beskrevet som en af vor tids mest vidende og holistisk anskuende erhvervsledere.
CVM, CRM, LTV, Loyalty Management, Direct Marketing, One to One dialog, Multi Channel Marketing, TQM, Lean, Motivation m.m. er mere end blot ord for Winholistic´s visionære leder.
Peter Winther har mere end 25 års erfaring med holistisk loyalitetsarbejde.
Han har arbejdet for og med både store og små nationale og internationale virksomheder i ind og udland.
Blandt meget andet har han været nomineret 4 gange til Den Danske Direct Marketing pris, ligesom han siden 2006 har været dommer ved ECHO Awards (verdens største og mest prestigefulde Direct- og loyalitetskonkurrence/konference der afholdes i USA hvert år).
Han er en anerkendt og meget efterspurgt foredragsholder og har blandt meget andet været i London, hvor det Engelske Handelskammer havde bedt ham holde indlæg, sammen med blandt andre Lego, Kone og Bain & Company.
Til sommer går turen til Sverige, hvor han er blevet bedt om at afholde en workshop på Skandinaviens største Dialog- og loyalitetskonference.
Peter Winther er i øvrigt ved at skrive en bog om skabelse af holistisk loyalitet, som udkommer senere på året. Bogen kommer til at hedde "The loyalty virus – Highly Contagious"
Peter Winther kommer senest fra et job som salgs- og marketingdirektør hos den børsnoterede bilkoncern Andersen & Martini A/S.
Her havde han i næsten 7 år succesfuldt ansvaret for alle salgs- og marketingaktiviterer og var med til at skabe overgang fra single- til multibrandsalg og markedsføring samt udvikle branchens mest progressive salgs- og loyalitetsarbejde. I perioden gennemgik selskabet en turn around.
Tidligere har Peter Winther både været på bureau og kundeside i såvel nationale som internationale virksomheder. Det giver, ud over de unikke kompetencer inden for holistisk loyalitetsudvikling, Winholistic erfaringer inden for så forskelligartede områder som Excellence, HR, Automotive, Kurérbranchen, Forlystelsesparker, Tekstilindustrien, Møbelindustrien, IT, Humanitære institutioner, Kommuner, Offentlige institutioner, Post, Distribution, Logistik, FMCG, Detailhandel, Industri, Proces-, Projekt-, BtB-, BtC-salg, Markedsføring, Loyalitetsudvikling, Proces- og TQM/Lean-udvikling og meget meget mere.
Ledelsen i Winholistic omgiver sig til daglig med nogle af branchens bedste folk, både i og uden for firmaet, da filosofien er at holde de faste omkostninger så lave som overhovedet muligt, til gavn for kunderne. Denne måde at drive forretning på, sikrer også en konstant fokus på at få de helt rigtige kræfter til at løse de specifikke opgaver, der måtte blive afdækket gennem de forskellige analyser.
Winholistic har indgået en række partnerskaber, med nogle af de bedste inden for deres felt.
Disse partnerskaber aktiveres i takt med at kundernes ønsker og behov afdækkes.